Som familiesociolog arbejder jeg med forholdet mellem samfundet og familien. Nærmere bestemt hvordan forældresskabet og opdragelsen skabes og formes i samspil med samfundets udvikling og dets strukturer - herunder politik, velfærdstilbud, institutioner og skoler, kultur og marked. Og det gør det mere end nogensinde før, for i dag er der rigtigt mange samfundsaktører, der gerne 'vil noget' med forældrene - enten fordi de gerne vil sikre velfærdsstatens overlevelse eller fordi de vil sælge noget.
Jeg beskæftiger mig særligt med, hvordan tidens forældreskab og samfundets ideal for, hvordan man er en 'god' forælder er historisk intensivt og krævende for forældre. Og hvorfor det faktisk er et problem - for samfundet og for forældrene.
Det sociologiske blik er nemlig et kritisk blik. Vi sociologer er som regel ude efter at afdække og forstå problemer og sociale mekanismer, der sjældent er synlige ved første øjekast - fordi de er produkter af komplekse, sammenvævede sociale sammenhænge. Når vi reder disse tråde ud, bliver det muligt at se, hvorfor noget er som det der, eksempelvis at forældreskabet er blevet så krævende for forældre - og dermed også at se, at det kunne være anderledes. Det betyder, at mit faglige fokus på forældreskab handler om det, som er problematisk - og på hvordan, vi kan forstå det problematiske og dermed også forandre det til det bedre.